Dagligstuen

Velkommen til Sarahs hyggelige dagligstue, hvor beplantningen breder sig fra gulv til loft. Puder, plaider og et tæppe giver en hjemlig følelse. Får man ikke bare lyst til at smide skoene og strække benene i sofaen? Måske med en god bog og noget iskoldt i glasset. Lad bare sommeren begynde!

– Vi i Norden har et konstant ønske om at forlænge sommeren, ler Sarah og fortsætter:

– Middelhavsfølelelsen er en stærk trend, og man vil gerne kunne opholde sig udendørs så længe som muligt. I min familie elsker vi at være udenfor. Vi sidder udenfor til langt hen på efteråret og griller midt om vinteren. Jeg synes derfor, det er vigtigt og sjovt at indrette ude.

Lige netop tekstiler er et af Sarahs bedste tips til, hvordan man kan forstærke den hjemlige følelse, og hun sætter stor pris på, at der er kommet så mange nye tekstiler til udendørsbrug inden for de seneste år.

– Et enkelt kludetæppe kan gøre en helt utrolig forskel, og hvis du ikke har et som kan tåle vand, er det faktisk ikke det store besvær at tage det ind og ud efter vejret.  Terrassegulvet lysnede jeg med Pinotex Terrasseolie Plus, og alene det gav en fin forandring af gulvet, fortæller Sarah.

Som blomsterdekoratør spiller beplantningen altid en stor rolle i de rum, hun indretter, og trenden med grønne planter er fortsat aktuel.

– Store grønne træer som figen og oliven forstærker følelsen af en middelhavshave, og det er altid hyggeligt med planter, som rent faktisk kan spises.  Et træ er en fantastisk indflyttergave ifølge Sarah.

Hun mener, at man helt sikkert skal benytte sig af væggenes muligheder og plante opad ved at hænge ampler op eller lade et æbletræ klatre langs et espalier.

– Den her søde kommode er et loppefund, som ikke kostede ret mange penge. Med et par lag maling til beskyttelse mod vejrliget blev den til en levende urtehave, som dufter herligt, ler Sarah.

Klik her for at se hvilke farver, Sarah har anvendt i de forskellige miljøer.

Skriv et svar