Træbeskyttelse

Fra naturens side nedbrydes træ, der ikke længere er i vækst, så hvis du oplever at dit træværk er begyndt at krakelere eller skalle – så er nedbrydningen allerede i gang. For at undgå dette er træbeskyttelse uundværlig.

Gode råd om træbeskyttelse

Det er ikke nok at vælge den rigtige Pinotex træbeskyttelse. Et godt forarbejde er mindst lige så vigtigt, og malingen af træværket skal også være rigtig, for at du opnår det bedste resultat. Sørg for at træet, du skal beskytte, er fri for snavs og eventuelle begroninger. Det er muligt at træbeskytte fra april til oktober, hvis vejret tillader det. Det er dog bedst at træbeskytte i en periode med tørvejr, hvor temperaturen er over 10° C, men undgå direkte sol.

Derudover bør man altid lave et grundigt forarbejde, hvilket sikrer de bedste betingelser for slutbehandlingen. Læs eventuelt vores Gør-Det-Selv guide til at male træfacader.

Man kan vælge mellem to slags træbeskyttelser- enten de transparente eller heldækkende.

Med tiden bliver træværket nedbrudt af solens ultraviolette stråler. Nedbrydningen gør, at træets fibre får et gråligt udseende og bliver løse. De løse fibre giver dårlig vedhæftning og på længere sigt afskalning. Pinotex heldækkende produkter beskytter træet ekstra godt mod nedbrydning fra solens UV-stråler, og du behøver derfor ikke beskytte det som ofte som ved transparent behandling.

Du kan se vores produktudvalg nederst på siden.

Transparent træbeskyttelse

Hvis du vil træbeskytte udendørs og ønsker at bevare træets naturlige udseende, er det en god idé at vælge transparent træbeskyttelse, da det fremhæver træets åretegning og struktur.
Husk at være særlig opmærksom på, at transparent træbeskyttelse ikke beskytter helt så godt mod sol, vejr og vind som de heldækkende. Behandlingen skal derfor gentages oftere. Dog er det svært at sige noget generelt om træs holdbarhed, da det afhænger meget af dets tilstand før behandling, kvalitet samt, hvor meget overfladen eksponeres for lys, vind og vejr.

Heldækkende træbeskyttelse

Heldækkende træbeskyttelse giver den bedste beskyttelse og mulighed for farveskift – for eksempel er det med et heldækkende produkt muligt at skifte fra en mørk til lys farve. Heldækkende træbeskyttelse kaldes derfor også for træmaling, da den dækker træet helt. Den heldækkende effekt giver også den bedste træbeskyttelse mod mod vejr og vind.

Prøv Ultradec – Pinotex’s bedste træbeskyttelse – for optimal holdbarhed af træ. Med Ultradec er du får du holdbarhed på op til 16 år.

Heldækkende træbeskyttelse

Transparent træbeskyttelse